• Nyheder > 
  • 2011 - Efterår - Artikel 2
Søg ejendomme
 
 
 

Ejendomstype

 Kvæggård
 Svinegård
 Planteavlsgård
 Fritidslandbrug/lystejendom
 Landbrugsjord
 Andet
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 ejendomme til salg
 

Bedre økonomi i landbruget

Der er udsigt til en markant forbedring i landmændenes indtjening, siger erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser på Videncentret

En gennemsnitlig heltidsbedrift kommer op i nærheden er en indtjening på en halv million kroner i 2011, viser beregninger, som Videncentret for Landbrug og Landbrug & Fødevarer har foretaget.

- Der er udsigt til en markant forbedring i landmændenes indtjening i 2011 og 2012. Det er de højere produktpriser, der begynder at slå igennem ude på bedrifterne. Samtidig øges produktionen, uden at omkostningerne stiger, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Videncentret, der kalder fremgangen for kærkommen, da de seneste par år har gjort dybe indhug i økonomien.

Den største fremgang forventes at blive opnået blandt plante- og svineavlere samt pelsdyravlere, der har udsigt til et mærkbart løft i indtjeningen, men forventningerne til mælkeproducenterne resultater er mere afdæmpede.

Inklusiv personlig indtjening uden for landbruget mv. ventes den gennemsnitlige heltidsbedrifts samlede økonomi at vise et årligt overskud på over 800.000 kr. Resultatet bliver mere beskedent i 2012, men ventes stadig at nå knap 300.000 kr. alene fra landbrugsdriften.

- Resultaterne i 2010-2012 markerer en betydelig vending efter et par meget vanskelige år i 2008
og 2009. Årsagen til forbedringen i driftsresultaterne er stigende produktpriser, lave renter og forbedret
effektivitet, hvor produktionen er øget, uden at omkostningerne er steget i samme tempo, fortæller Klaus Kaiser.

Positiv indtjening
Efter en stor nedgang i 2009, hvor gennemsnitsindtjeningen pr. bedrift faldt til -311.000 kr., er landbrugets indtjening ved at blive genoprettet.

- Det samlede driftsresultat forventes at stige til 45.000 kr. i 2010 og 213.000 kr. i 2011, hvor konjunkturopskrivning af beholdning og besætning forklarer ca. 73.000 kr. af overskuddet.
I 2012 ventes driftsresultatet forværret lidt, primært som følge af højere renteudgifter. Det skal dog noteres, at der hersker betydelig usikkerhed vedrørende 2012 på grund af uklare økonomiske og geopolitiske forhold, forklarer Klaus Kaiser.

Ses der på virksomhedens samlede økonomi - inklusiv personlig indkomst, indtægter fra anden virksomhed samt nettorenteindtægter mv. uden for landbruget ? opnås et positivt resultat før skat på 443.000 kr. i 2010, stigende til 618.000 kr. i 2011.

Store forskelle
Der er store forskelle på de enkelte bedrifters resultat. Den bedste tredjedel af heltidsbedrifterne har i lighed med tidligere år udsigt til et særdeles positivt resultat i hele prognoseperioden.

En landmand i den bedste indtjenende tredjedel af heltidsbedrifterne forventes at kunne opnå en indtjening fra landbrugsdriften på over 1 mio. kr. pr. bedrift i hele prognoseperioden inklusive 2012, hvor renterne forventes at stige.

- Stigende renter vil ændre billedet. Landbrugets gæld er relativt høj, men stagnerende til let faldende. Gældsniveauet gør dog, at følsomheden over for rentestigninger er stor. I prognoseperioden forudses let stigende renter, som gradvist vil medføre højere finansieringsudgifter. Den bedste tredjedels gældsniveau er lavere, hvilket gør, at de også klarer sig bedre end gennemsnittet under perioder med rentestigninger, tilføjer Klaus Kaiser.

 

Hvad er dit landbrug værd?

Det aktuelle marked har medført store udsving i priserne på landbrugsejendomme.

En ekstern vurdering fra en landbrugsmægler er din sikkerhed for, at dit landbrug er korrekt værdiansat.